Skovbækken

(Floow Gently, Sweet Afton)

Flyd sagtelig, Skovbæk, blandt Buskenes Riis!
Flyd mildt, mens jeg synger en Sang til din Priis!
Min Mary Du lulled i Blund ved din Strøm,
Flyd sagte, forstyr ikke, Bæk, hendes Drøm!

Skovduer, som kurre i eensomme Dal,
Du Solsort, som bygger i Hækken saa sval,
Du skrigende Vibe med krusede Top -
O! væk ei min Elskte af Slummeren op!

Hvor stolt, i det Fjerne, fra Høienes Ring
At see, hvordan Kilderne snoe sig i Sving;
Der vandrer jeg daglig i Middagens Skjær,
Min Hjord og min Elskedes Hytte saa nær.

Blandt Bakker sig skjuler den grønklædte Dal,
Hvor Primuler blomstre paa Skovbunden sval;
Der sad mangen Aften med Mary jeg glad,
Beskygget af Birkens Sødtduftende Blad.

Krystalklare Bæk! hvor Du yndigt Dig snoer
Om Hytten, hvor Mary, min Elskede boer!
Mens Blomster hun plukker, din sølverne Flod
Saa listelig væder den sneehvide Fod.

Flyd sagtelig, Bæk, under Grenenes Hang!
Flyd sagte, Du yndige Maal for min Sang!
Min Mary Du lulled i Blund ved din Strøm,
Flyd sagte, forstyr ikke, Bæk, hendes Drøm!